Obling - Arkitektur & byggerådgivning
André Obling ejer og driver Obling Aps, en rådgivende arkitektur- og byggerådgivningsforretning med base i København.
Med et blik for sammenhæng mellem proces, teknik, arkitektur og bæredygtighed arbejder André helhedsorienteret med projektering, projekt- og byggeledelse, bygherrerådgivning og opfølgning gennem hele byggeprocessen.
I arbejdet mødes konstruktiv æstetik med gennemtænkte processer, og fokus ligger på at skabe bygninger med omtanke for både kontekst og konstruktion. André ser det som en kerneværdi at anvende velkendte og solide materialer og teknikker, og at tænke fremtidige nedbrydnings- og genanvendelsesmuligheder ind fra starten.
Filosofi & tilgang
Helhedstænkning — Projekter udvikles som et sammenhængende forløb, hvor form, konstruktion, materialer og brugeroplevelse tænkes ind fra starten.
Bæredygtighed & cirkularitet — Genbrug, robuste materialer og mulighed for fremtidig adskillelse prioriteres for at sikre enkelhed, fleksibilitet og lang levetid.
Æstetik og teknik — Arkitektoniske valg kobles med solid tekniske løsninger for at skave langtidsholdbare, velbygede og kontekstafstemte resultater.
Dialog og kommunikation — Åben kommunikation og respekt for de udførende fag danner grundlaget for et roligt, struktureret procesforløb og god konflikthåndtering.
Lokal forankring — Lokale materialer og håndværkere inddrages, når det styrker projektets identitet og kvalitet.
Samarbejde & tværfaglighed — Som facilitator skabes klar retning og sammenhæng mellem arkitektoniske og tekniske hensyn i komplekse projekter.